Om Restauranter Prisliste Køb Kontakt
Se kurv

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail:

Vinvælger

   Alsace
 Beaujolais
 Bordeaux
 Bourgogne
 Italien
 Loire
 Portugal
 Provence
 Rhone
 Spanien
 Sydfrankrig
 Tyskland
 USA
 Mousserende vine
 Søde vine
 Vanille
 Østrig
 
 Alle omr�der

Webdesign:
NEKSA
Matera

DeBedsteVine

Udsendt d. 19-05-2021

Californien og Spanien på lageret på lørdag den 22.5. kl. 10 - 14

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 22. maj 2021 kl. 10-14.

Det kommer til at foregå udendørs i gården, hvor vi naturligvis stadig vil følge alle myndighedernes retningslinjer for at undgå smittespredning.

I tilfælde af, at det bliver fugtigt eller køligt, er der både pavillon og varmelampe.

1. Californisk vinmiddag i Madkollektivet
2. Discover California Wines - Virtuel smagning med Justin Harmond fra Argot Wines
3. Discover California Wines - Grgich Hills Estate
4. Navarra og Rioja
5. Laks

1. CALIFORNISK VINMIDDAG I MADKOLLEKTIVET

Det er stadig muligt at tilmelde sig den californiske vinmiddag i Madkollektivet Naboskaber, Slotsgade 3480 Fredensborg.lørdag den 22. maj kl. 18.30.

Pris 825,00 pr. person.

Tilmelding: https://dinnerbooking.com/dk/da-DK/eventbooking/times_overview/7287 - eller hos Madkollektivet - 30 62 54 02.

Aftenens menu - se www.emilievin.dk.

2. ARGOT - ONLINE SMAGNING

Vores gode kollega og samarbejdspartner Anja Clarke fra "California Wine" arrangerer en online-smagning med ingen anden end manden bag Argot, Justin Harmon! Justin er bevis på, at den amerikanske vindrøm stadig kan gå i opfyldelse, da han gik fra at arbejde gratis for sin mentor, Russell Bevan, i 2006 til at trække store overskrifter i Wine Spectator med sine 97-point-vine.

Smagningen foregår live via Zoom den 28. maj kl. 17 - 18.

Se mere her: https://www.californiawine.dk/da/shop/argot-virtuel-smagning-for-5-8-med-winemaker-justin-harmon

NB! Der skal smages 4 vine og der udbydes kun 20 smagesæt til denne eksklusive smagning


3. DISCOVER CALIFORNIA WINES - GRGICH HILLS ESTATE

Emilie Vin er med i den årlige i "Discover California Wines" kampagne. I den anledning vil der de næste lørdage blive præsenteret en hel del vine fra området. På lørdag drejer det sig om 3 vine fra verdenskendte Grgich Hills Estate.

Alle vinene kan smages og sælges til rabatpriser på dagen.

Grgich Hills Estate – Napa Valley USA (biodynamisk)
Miljenko "Mike" Grgich opnåede sin første, store berømmelse i den historiske 1976-smagning i Paris, da hans 1973 Chateau Montelena Chardonnay vandt i den prestigefulde blindsmagning. Grgich Hills er nu nok den mest kendte Demeter-certificerede biodynamiske (og helt igennem økologiske) vinproducent på egnen. De er banebrydende inden for økologiske vine fra Californien og er bl.a. blevet serveret af statsoverhoveder såsom Reagan, Clinton og Obama. Grgich Hills er især kendte for deres solide hvidvine, men deres rødvine rammer ligeledes plet.

Fume Blanc 2016 - pris 225,- SPAR 40,- kr.
100 % Sauvignon Blanc, 13,5%, 6 mdr. på fransk eg (20% barrique, 80% foudres). Druerne er fra de kølige American Canyon- og Carneros-marker. Smag med saftig tropisk frugt og citrongræs. Frisk og mineralsk vin med balance og god længde. Passer perfekt til en grøn salat med gedeost, grillet fisk, østers og skaldyr. 91 point hos ”Wine and Spirit”.

Chardonnay 2015 - kr. 300,00, SPAR 75,- kr.
100 % Chardonnay, 13,5 %. Fadgæret i 900 l. fade og barriques, herefter 10 mdr. på franske egefade, 60% nye. Ingen malolaktisk gæring. I Mike Grgich' klassiske (burgundiske) stil, som han etablerede ved sin begyndelse i 1977. Sprød og rig vin med smag af tropiske frugter, ferskner, lime og citrus. God syre. Fadet er godt integreret. Elegant vin som er fremragende til skaldyr, stegt kylling, grillet svinekød eller bløde oste. Wine Enthusiast 95 points.

Zinfandel - kr. 295,00, SPAR 30,- kr.
97 % Zinfandel, 3% Petit Syrah, 14,8 %. 16 mdr. på store franske fade heraf 60% nye. Fra vinmarker i Calistoga i en fremragende årgang. Meget koncentreret, rig men stringent zinfandel med solbær, blomme, lakrids, læder og krydderi. God syre. Perfekt til grillet oksekød, røgede retter eller italiensk mad med tomatsauce. Wilfred Wong of Wine.com: 93 points.


4. NAVARRA OG RIOJA:

Aroa Winery – Navarra, Spanien (økologisk/biodynamisk):
Aroa er Vintaes biodynamiske vingård i Navarra. Den ligger i et af de højst beliggende områder i Navarra, og her er der en meget gunstig påvirkning af vinden fra Biscayabugten, samt store temperaturforskelle mellem nat og dag. Dette giver vinene en unik friskhed. Txus Macias er den talentfulde vinmager, som har gjort huset kendt.

Jauna 2016, Navarra DO - kr. 60,00, SPAR 10,- kr.
Duft af moden frugt, søde æbler, kvæde og kakao. Meget fyldig smag med blød integreret tannin. Fra et fantastisk år. Moderne vin som kan nydes fra nu og vil udvikle sig et par år frem. Fund til prisen.

Gorena 2013, Navarra DO - kr. 110,00, SPAR 15,- kr.
Krydret, let toasted duft – nellike, allehånde, muscatnød. Harmonisk, lækker rund og blød vin som også virker ret frisk. Enorm længde. Vin til festmaden.

Bodega Classica – Rioja, Spanien (økologisk):
Bodegas Classica, der er ejet af Vintaegruppen, er et projekt, som den mere kendte Hacienda López de Haro står for. Her produceres økologisk på Tempranillo-vinstokke, der vokser på terrasser og som er over 70 år gamle. Vingården producerer vin ved hjælp af traditionelle metoder, men formår at skabe en frisk, international vin.

El Pacto 2018 - kr. 18,00, SPAR 15,- kr.
Intens duft med mørkebær, lakrids og chokolade. Krydret og blød vin med stor moden frugt, let fadpræg men også god friskhed. Lang finish. Moderne Rioja som matcher det meste.


Levering er gratis i Storkøbenhavn og Nordsjælland ved køb af mindst 6 flasker - gerne assorteret:

Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger - USA eller Spanien. Man kan også bestille ved at svare på denne mail indtil mandag den 24.5.


5. LAKS

Indtil lørdag den 22. maj kan der bestilles den berømmede koldrøget laks fra Samsø Røgeri til afhentning fra den 31. maj i Kovangen 610.

Laksen, der vejer hhv. ca. 0,85 eller 1,7 kg., leveres vacuumpakket og holdbarheden er mindst 14 dage - kan fryses.

Udsalgspris ½ side kr. 260,- 1 side kr. 500,- kr.

Bestil via www.emilievin.dk - Vinvælger - Laks eller via mail: olesoe@mail.dk - svar evt. på denne mail.

Samsø Røgeri er omtalt i martsnummeret af mad- og vinmagasinet "Gastro", hvor Rasmus Palsgård bl.a. skriver: "... Mandel- og kirsebærduften er umiskendelig og giver et ganske originalt - og, ja japansk udtryk til fisken. Kirsebærnoterne går igen i smagen, dog uden at overdøve den rene smag af god laks. Konsistensen er fast og samtidig smørmør, og alt i alt er der tale om et særdeles delikat produkt. ..."

Nyhedsbrevet kan frameldes ved at maile til olesoe@mail.dk.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk


Med venlig hilsen,
Ole Sørensen

Send dette nyhedsbrev til en ven
Modtager e-mail
Din e-mail